Rebel inc.

Bøger er livet

Jeg elsker bøger!

Jeg skriver bøger.

Jeg designer bøger.

Jeg læser bøger.

Andres bøger

Jeg designer bogomslag og sætter bøger for en lang række forfattere, fx Jean-Lorentz Lafontaine, Klavs Skovsholm, Martin Dybdal og Gorm Bull.

Jeg kan også rådgive om selvudgivelse.

Propagandaministeriet

Hr. Martin Dybdal og jeg har startet et lille forlag ved navn Propagandaministeriet.
Her kan du købe bøger der er udgivet, forbestille bøger der er på vej, og selv få vist og solgt dine bøger, hvis du er egenudgiver eller et lille forlag – ganske gratis*.
For ussel mammon kan du få hjælp til fotografering, layout og meget andet, hvis du har brug for det.
Foruden vores egne bøger kan du også finde værker af Jean-Lorenz Lafontaine og Klavs Skovsholm.
Se selv på https://propagandaministeriet.dk

* Alle der signer op i 2021 får det gratis, for evigt. Fra 2022 vil nye forfattere muligvis skulle betale et mindre gebyr.

Mine egne bøger

Foruden en række faglitterære bøger om grafisk design og websites (som naturligvis er forældede nu) har jeg også skrevet et par små lommefilosofiske perler, som bla. kan købes på saxo.dk

De er udgivet i mit ‘kunstnernavn’ Hassan Sørensen.

Manualen til livet

Manualen til livet er en lommefilosofisk bog, i lommeformat, som med fordel kan læses i de stille stunder i toget, på toilettet og i hospitalssengen. Heri finder du forklaringer på seksuelle fantasier, kolonier og global opvarmning, samt anvisninger til det perfekte liv, foruden hvordan du starter din egen religiøse sekt og opdrager dine børn.

Hvad er de fede tings cirkel? Hvornår skal du slukke mobilen? Hvor mange mennesker bliver vi på jorden? Kan en matematiklærerinde være lækker? Hvad er meningen med livet? Få svar på disse, og mange andre spørgsmål, i denne vigtige lille bog.

Jeg fik ikke en båd

Denne bog er tilegnet min datter, Manila, men du må gerne læse med.

Med sære anekdoter, mærkelige metaforer og tungen trykket ind i kinden forsøger jeg at forklare hvordan man navigerer i livet og verden.

– og naturligvis, at det er min datters skyld, at jeg ikke fik en båd.

På Saxo.dk står der: “Hassan Sørensen er grafisk designer og tekstforfatter, og springer med denne bog ud i lys lue som én af vort århundredes mest progressive lommefilosoffer.”

Næ, men jeg har talt med Gud om det...

Ring til mig på +45 31 50 20 15

Skriv til hej@rebelinc.dk

– eller benyt formularen herunder