Jeg hører ofte folk omtale Danmark som et sted der ér – eller er på vej til at blive – et multikulturelt samfund.

Tillad mig lige at korrigere dét: Danmark er et 100% monokulturelt samfund. Et monokulturelt samfund der har besvær med at forholde sig selv, og navnligt tilflyttere, til at det er sådan det forholder sig, og at nye tilflyttere skal integrere sig i meget høj grad for at få fodfæste i landet.

Der er som sådan ikke noget galt med at et samfund er monokulturelt, det kræver blot at tilflyttere gøres tydeligt opmærksom på at de skal træffe et valg én gang for alle: Vil I være danskere, eller vil I ikke?

Tilflyttere – hvad end de er indvandrere eller flygtninge – der ikke ønsker at blive danskere skaber debat af den simple årsag at Danmark ér monokulturelt.

Vi har en folkekirke, der endda er repræsenteret i regeringen med eget ministerium. Vi har ét officielt sprog. Vi har en kulturel egenart der ikke let lader sig tilpasse mellemøstlige eller asiatiske religioner.

At vi har en integrationsminister er i sig selv ikke ‘multikulturelt’, nærmest tværtimod. – og at udvalgte brochurer på kommunekontoret er oversat til tyrkist og urdu gør altså ikke et samfund multikulturelt.

Et multikulturelt samfund kan opleves andre steder i verden, og når man ser ét er man ikke i tvivl: Alle vejskilte er på to – eller flere – sprog, ved siden af hver eneste kirke ligger der en pagode og en synagoge, eller en moské og et hindutempel; altid flere religioner repræsenteret ligeligt. Religiøse eller specielle kulturelle klædedragter, som sari eller turbaner er helt almindelige i både banken og supermarkedet, og der er ingen offentlig debat om integration, etnicitet og religion.

Jeg har intet problem med at Danmark er monokulturelt, at vi taler ét fælles sprog alle sammen, og at landsbykirkerne ligger helt alene på toppen af bakken. Det er faktisk meget charmerende, og giver os et tydeligt særpræg, som vi kan være ganske stolte af.

Men jeg har et problem med at høre folk omtale Danmark som et sted der ér – eller er på vej til at blive – et multikulturelt samfund. Det skaber en debat der er løsrevet fra de faktiske forhold. Dét kommer der ikke noget konstruktivt ud af.

Og da vi, med en negativ fødselsrate (naturlig befolkningstilvækst), er afhængige af indvandring for at skabe nødvendig vækst i samfundet, er det vigitgt at vi har et konstruktivt forhold til indvandringen.

Kategorier: Blog