Ved at bruge denne side accepterer du følgende snik-snak:

Vi tjekker hvor du er, hvad din browsers foretrukne sprog er for at vise dig siden på dansk, svensk eller engelsk, afhængig af din nationalitet: Dansk hvis du er dansker, svensk hvis du er svensker og engelsk hvis du kommer fra et 3. verdens land (alt uden for Danmark og Sverige).

Vi bruger småkager for at fastholde dit sprog, når du hopper forvirret rundt fra side til side.
Vi udveksler ikke informationer med andre firmaer, af nogen grund overhovedet, bortset fra Google Analytics, som ser at du har besøgt denne side, og muligvis bruger den information til at tilpasse hvilke annoncer du ser på andre sider. Det betyder at du kan blive udsat for flere annoncer om marketing, startup, webdesign m.m.

Ved at scrolle 100 pixels er du faktisk igang med at bruge siden; du har dermed accepteret reglerne, og småkageadvarslen forsvinder indtil næste fuldmåne.

De informationer du sender, ved at bruge kontaktformularen, vil blive modtaget pr. e-mail, og gemt i indboksen. Same-same hvis du sender en e-mail på nogen anden måde.

Hvis du vil benytte din ret til at blive glemt (det er en juridisk term, seriøst!), skal du blot skrive det i en e-mail, så sletter vi alt vi har modtaget fra dig. Også den sidste.

Hvis du laver forretning med os gemmer vi en række filer, som kan fremsendes og/eller slettes på forlangende. Undtaget er fakturaer, som øvrigheden har forpligtet os til at gemme. 

Vi sender ikke reklame og/eller gruppemails. Nogensinde!

Hvis du vil have spam, følg os på LinkedInFacebook eller Instagram.

Ved at acceptere det ovenstående er du også forpligtet til at give din førstefødte til ravnen ved næste sommersolhverv.

Som kompensation er her en opskrift på virkeligt gode småkager:

INGREDIENSER

  • 225 g smør
  • 5 dl sukker
  • 2 æg
  • 6 dl hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g grofthakket mørk chokolade
  • 50 g finthakkede mandler

Sådan gør du

Sæt ovnen på 175° C.

Rør smør, sukker og æg luftigt. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver, chokolade og mandler i.

Udrulles og deles i 2 cm x 2 cm stykker. Der skulle gerne blive 50-60 cookies, altså nok til 2-3 personer.

Rul disse til kugler. Læg kagerne på bageplader med bagepapir. Cookies bages i ca. et kvarter.