Rebel inc.

Baggrund

Autoriseret Rebel, rockstar grafisk designer, kursusinstruktør, virksomhedsrådgiver og næsten frygtløs…

Jeg taler flydende svensk, dansk og engelsk, og kan endda bestille kaffe på thai, vietnamesisk, fransk, tysk, spansk og pidgin.

Mine forældre var eventyrere – og sansynligvis tossede – og jeg tilbragte en stor del af min barndom på hotelværelser og i barakker rund omkring i verden. Det fortsatte da jeg blev voksen, og har forbundet min hjerne sådan, at jeg er blevet verdensmester i improvisation og kreativitet.

Jeg er uddannet med lysbord, vokspapir og reprokamera, men har fulgt med udviklingen så jeg idag underviser banebrydende webdesignere.

Med kunder fra Nuuk, i Arktis, til Noumea, i Stillehavet, og fra United Nations til Transglobal Underground, kommuner og utallige enkeltmandsvirksomheder har jeg aldrig kedet mig et øjeblik.

Jeg ved hvordan man laver en VVS-forretning uden firmabil, en restaurant uden lokale, en kunstfernisering i et møntvaskeri og plakater der driver en hel by til vanvid.

Du kan se mit CV her

Læs mere: “Rebel?

Læs mere: Historien om Rebel inc.

Hasse ‘Hassan’ Sørensen

msf-1

Støtter med stolthed Médecins Sans Frontières – Læger uden grænser. Det kan du også gøre på msf.dk 

Her kan du høre min podcast om inspiration, med titlen “Den hippe slum” om alt det lys der slipper gennem revnerne.
Podcasten er oprindeligt skabt til Inspiring Connections.

Her kan du høre min podcast om begejstring for dit firma, og hvorfor dans er vigtigere end SEO og Adwords.

Her kan du høre et interview, hvor jeg bliver grillet af Anders Lund Madsen, i Fede Abes Fyraften på Radio 24/7

Sagt bag min ryg

“Han er den grafiske verdens svar på Jamie Oliver – han taler alt for meget, og får virkeligt nørdede ting til at lyde så enkelt.”
– Evaluering hos Jensens Kurser

“Han er sindsyg. På en god måde. Men helt klart sindssyg.”
– Mads Norholm, V8 Squirrel

“Han kan lave en internetserver på et lokum i Bombay, kun ved hjælp af en Nokia 3310 og et stykke sølvpapir”
– Ben Hasnaoui, Fløng Produktionshøjskole

“Han finder hurtige løsninger, som også er gode løsninger. Jeg synes at hans særpræg er sådan: selvom han virker flippet og sjov, så eksekverer han benhårdt. Han tager det som kunden siger alvorligt, og hjælper oprigtigt med at sætte gang i tingene (business-wise). Han arbejder sindssygt seriøst selvom han får det til at se legende let ud på caféer og, havde nær sagt, gadehjørner. Men det er jo også netop en ting: At han kan fordybe sig hvor som helst.”
– Annbritt Hjorth, Stjernesti

“Han er en god inspirator, via sin undervisning, bøger og gakkede guides. Han har styr på programmer, teknisk opsætning og kreative processer. han har altid en pakkeløsning på alt, som gør at man får lyst at købe pakken… For hvorfor opfinde den dybe tallerken når han allerede har svaret klar 😄
– Julie Camilla Middleton, Center for digitalisering & Innovation

“Jeg kan virkelig anbefale Hasse, hvis man gerne vil igang med en virksomhed, men ikke har mange penge til en masse forskellig rådgivning og vejledning. Udover hosting og produktion af hjemmesider, så kan han også oprette din virksomhed på virk, sørge for at du får et regnskabs-system, et hurtigt bogføringskursus og opretning af terminal mm. Samtidig sørger han også for lige at lave et logo og hjælpe dig med at finde et godt firmanavn og en punchline, samt bestiller visitkort og flyers, hvis det er nødvendigt. Han kan nærmest alt når det drejer sig om start-ups og innovativ tænkning.”
– Susanne Kunding, Forspringet

“Vi kan varmt anbefale Hasse. Vi har været meget tilfredse med hans hjælp til at opdatere webdesignet på vores hjemmeside. Han har både kunnet give sparring omkring design, brugervenlighed og finde løsninger, der gør det nemmere på sigt for os selv at kunne redigere indhold og layout på hjemmesiden. Han har været meget lyttende og imødekommende i forhold til at finde løsninger på aktuelle problemstilling og sætter vores behov som kunder højt. Han tilretter således også sit ambitionsniveau i forhold til vores. Han er også meget kreativ og har altid forslag til løsning på eventuelle problemer i processen. Han er desuden hurtigt arbejdende, fleksibel, overholder aftaler og deadlines – og holder sig inden for budgettet.”
– Inger Hindhede Kjær og Marlene Engmann, KomDigital, DTU Compute.

“Han er sgu da vildt hurtig — sejt!”
– Mikkel Pandrup, Brødkusken

“Hvor er grænsen imellem gal & genial? Når éns kreativitet bobler over, og frembringer et projekt der er dømt til at gå galt, så retter Hassan kreativiteten ind, så man syntes det er genial, uden at det mister sin kant. Brug ham inden du fortryder.”
– Jean-Lorentz Lafontaine, forfatter

“Hvordan vil du leve af dét?”
– Min mor

msf-1

Støtter med stolthed Médecins Sans Frontières – Læger uden grænser. Det kan du også gøre på msf.dk 

Instagram

Facebook

  Hvad kan jeg hjælpe dig med?







  Hvad kan jeg hjælpe dig med?